Om vores kurser
Begge voksne har krav på og pligt til at deltage i 2 hele kursusdage årligt. Er kurset på maks. 4 timer, tæller det kun som et halvdagskursus.
Hvis I derudover har lyst til/behov for flere kurser, skal I på disse kurser tilmelde jer venteliste, da de personer, der ikke har opfyldt deres kursusforpligtelse, har fortrinsret. Vi råder jer til at være hurtige med tilmeldingen.
I tilfælde af sygdom/fravær bedes I huske at afmelde hurtigst muligt til sekretær Charlotte Gejster, mobil nr. 29123184, eller til jeres familieplejekonsulent, så vi evt. kan nå at tilbyde pladsen til andre, der står på venteliste.
Husk ved tilmelding at oplyse:
- Jeres mobiltelefonnummer, så vi kan sende en SMS reminder.
- Om I er døgnpleje– eller aflastningsfamilie.
- Navne på alle tilmeldte personer.
Når I tilmelder jer kursus, vil I modtage en bekræftelse/mail på, at vi har modtaget og registreret jeres tilmelding.
Der udleveres kursusbevis til alle deltagere.
Der vil være forplejning på alle kursusdage. Har du særlige behov ift. forplejning, skal det oplyses ved tilmelding.
Vi glæder os til at se jer!