Esbjerg Kommune logo
 
Nyhedsbrev fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv: Slægts- og lokalhistorie - og Billedaften 80
 
Image
Slægtsforskningskurser og Billedaften 80

I den kommende uge begynder kurserne i gotisk skrift og Min egen historie, men allerede ved efterårets første slægtsforskercafé i eftermiddag, kan du blive klogere på, hvordan du kan gribe dit arbejde an, både som nybegynder og som erfaren slægtsforsker.

I næste uge byder programmet også på efterårets første billedaften. Måske kender du personer, steder og begivenheder på billederne, som vises?

Billedet viser en række biler parkeret foran en butik, som sælger kontorartikler. Billedet er bestilt af Remington A/S og er taget af fotograf Peter Nissen, men hvor ligger gaden?
Foto: Peter Nissen. PN1582-042.

Følg med i efterårsprogrammet, som også byder på havnetur og foredrag.

Program - efterår 2024
Image
Kursus: Gotisk skrift - kom videre (uden kunstig intelligens)

Gotisk skrift bliver man aldrig udlært i, men som slægtsforsker og lokalhistoriker er det vigtigt at kunne læse den håndskrift, som var almindelig i Danmark frem til 1875. De fleste kilder til periodens historie er nemlig ikke transskriberede endnu, og bliver det formodentlig aldrig.

På kurset, der er arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening (SESF), læses ikke blot dokumenter, som du måske har prøvet kræfter med selv, men det vises også hvordan og hvor, man finder frem til dem.

Tid: Mandage kl. 16.30-18, den 7., 21. og 28. oktober, 4., 11., 18 og 25. november 2024.
Sted: Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Billetpris for hele kursusrækken: 700 kr. + gebyr for medlemmer af SESF. For ikke-medlemmer er prisen 800 kr. + gebyr.



Tilmeld dig her
Image
Kursus: Min egen eller min families historie

På dette kursus arbejder kursisterne med individuelle opgaver. Det kan være sin egen slægtshistorie, sit eget bogmanuskript eller lignende. Fællesskabet består i, at man på flere måder er i gang med en kreativt udfordrende proces, som meget gerne skal ende i en bog eller i en artikel – eller måske noget til skrivebordsskuffen.

Skriveprocessen kan være meget ensom, og i kurset gives der støtte og vejledning. Kaffepauserne bruges ofte til at præsentere andre for ideer eller særlige udfordringer, man er blevet udsat for.

Tid: Mandage kl. 19-21, den 7., 21. og 28. oktober, 4., 11., 18 og 25. november 2024.
Sted: Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Billetpris for hele kursusrækken: 700 kr. + gebyr for medlemmer af SESF. For ikke-medlemmer er prisen 800 kr. + gebyr.



Tilmeld dig her
Image
Torsdag den 3. oktober
kl. 16.30-18.00:
Slægtsforskercafé

I samarbejde med SESF inviterer vi til en række slægtsforskercaféer, hvor programmet er løsere end ved foredrag, og der kan stilles spørgsmål om alle tænkelige udfordringer, man må være løbet ind i.

I efterårets første slægtsforskercafé vil der være et indlæg a Birgit Juul Kristensen om, hvad der findes af slægtsbøger og sognehistorier. Alt sammen noget man kan have gavn og udbytte af, for hvad andre har fundet frem til, er let at bygge videre på uden at skulle bruge arkivalier online, Daisy eller læse gotisk. 

Der er gratis adgang for medlemmer af SESF. Ikke-medlemmer kan indmeldes i SESF for 100 kr. for et år. Tilmeldingen giver gratis adgang til flere SESF-arrangementer og rabatpris på kurser m.v.
Tilmelding er ikke nødvendig.


Onsdag den 9. oktober kl. 19.30: Billedaften 80

Ét af arkivets populære arrangementer er billedaftenerne, der finder sted to gange i hvert halvår. På disse aftener vises billeder, hvor arkivet er kommet til kort med at finde svar på spørgsmål som hvor er billedet taget, hvad ser vi, hvornår er billedet taget. Det plejer at afføde megen snak og mange kommentarer, så en kaffepause med wienerbrød er hårdt til trængt.

Vi ser omkring 150-175 billeder pr. gang, og de er typisk fra perioden 1952-1968.

Billetpris: 40 kr. + gebyr.

Billedet er fra en tidligere Billedaften. Det viser blokfløjteundervisning på Danmarksgades Skole med lærer H. Thorning ved klaveret.
Foto: Paul Bølling. EBA 79821-008.


Læs mere og køb billet her
Image
 
 

Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Torvegade 47
6700  Esbjerg

Hjemmeside

Afmeld nyhedsbrev
 
 
 
 
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Afmeld nyhedsbrev