Esbjerg Kommune logo
 
Nyhedsbrev fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv: Kommende arrangementer
 
Image

Foråret er på vej, dagene bliver længere - og i arkivet fortsætter vi med en række spændende arrangementer i den kommende uges tid: Vi byder på to foredrag, info-kursus om arkivets hjemmeside og databaser - og på slægtsforskningscafé i samarbejde med SESF (Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening).

Følg med i aktiviteterne i forårsprogrammet.  Hvis du vil være sikker på en plads til forårets billedaftener, den 8. og 29. marts, skal du være hurtig. Der er få ledige billetter tilbage til begge aftener.

Billetsalg i webshoppen eller i læsesalen i åbningstiden mandag-onsdag kl. 10-16, torsdag kl. 10-17 og fredag kl. 10-13.30.

Læs hele forårsprogrammet her
Søndag den 26. februar kl. 14.00:
Søndagsmatiné: Gammelby - en del af Jerne

Esbjerg, Rørkjær og Gammelby var alle oprindeligt en del af Jerne Sognekommue, men da Esbjerg voksede sig ud af Jerne og blev selvstændig sognekommune, tog den Rørkjær med sig, som blev præget af Esbjergs vækst. Udviklingen kom langsommere til Gammelby, men efter Jernes indlemmelse i Esbjerg den 1. april 1945 begyndte også Gammelby at vokse.

Billedet er Finnehusene på Jyväskylävej, ca. 1960.

Foredrager er ledsaget af billeder.

Billetpris: 75 kr. pr. deltager. 


Læs mere og køb billet her
Image
Image
Tirsdag den 28. februar kl. 16.30:
Fyraftensforedrag: Esbjerg i 1970'erne

Det beyndte så godt: Fuld fart frem, og så i oktober 1973 blev verden ramt af en international oliekrise som følge af en krig mellem Ægypten, Israel og Syrien. Ikke blot steg prisen på råolie mod himlen, men derudover var olielagrene i det meste af den vestlige verden små og utilstrækkelige.

Reaktionen var næsten som i dag: Energispareråd, kolde stuer og en jul uden julebelyste butikker - i en periode også med bilfrie søndage. Hvordan var det i Esbjerg i 1970'erne? Kom og hør fortællingen og hør om - eller genoplev 1970'erne.​

På billedet ses en ensom cyklist i Kongensgade, en bilfri søndag, hvor også julebelysningen er slukket. 

Foredraget er ledsaget af billeder.

Billetpris: 75 kr. pr. deltager.


Læs mere og køb billet her
Onsdag den 1. marts
kl. 14-16:
Info-kursus om arkivets hjemmeside og databaser

Arkivets hjemmeside har været under omlægning i en længere periode. Den nye hjemmeside blev taget i brug i sommeren 2022, men først den 29. december 2022 - efter næsten et års nedlukning - kunne vi igen åbne for de populære søgedatabaser.

På kurset vises, hvordan man kan bruge hjemmesiden, hvordan databaserne fungerer og hvordan man kan søge i billeddatabasen.

Det anbefales at medbringe egen PC til gennemgangen.

Deltagelse er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.


Gå til hjemmesiden her
Image
Image
Torsdag den 2. marts
kl. 16.30-18.00:
Slægtsforskercafé

I samarbejde med SESF inviterer vi til en række slægtsforskercaféer, hvor programmet er løsere end ved foredrag, og der kan stilles spørgsmål om alle tænkelige udfordringer, man må være løbet ind i.

I dagens slægtsforskercafé vil der være et indlæg om folketællinger, som er én af de grundlæggende kilder i al slægtsforskning.

Der er gratis adgang for medlemmer af SESF. For ikke-medlemmer er prisen 50 kr., som kan konverteres til indmeldelse i SESF. Tilmelding er ikke nødvendig.


 
 

Med venlig hilsen

Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Torvegade 47
6700  Esbjerg

Hjemmeside: eba.esbjerg.dk

 

Afmeld nyhedsbrev
 
 
 
 
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Afmeld nyhedsbrev