Esbjerg-Kalender 2024
Esbjerg-Kalender 2024 er på gaden. Kalenderen er udarbejdet med en række begivenheder fra byens historie, der er koncentreret om årene 1924, 1949, 1974 og 1999.
Blandt dette års mange historier og begivenheder er bl.a. åbning af Dr. Louise på Torvet i 1999, indvielsen af boblehallen på Gl. Vardevej i 1974 og influenza-epidemi på Børnenes Vels optagelseshjem i 1924. Vi hører også om Borggården i 1949, hvor populære nøgendanse blev afbrudt af Frelsens Hær, der overtog scenen. Der er fortællinger om vikingerne, der i 1949 drog på togt til England, og om Esbjerg Stadion, som i 1999 blev til et olympisk stadion i forbindelse med ungdoms-OL i byen. Og mon ikke, der er blevet plads til en historie eller to om EfB, der blev stiftet i 1924?
Hver måned indeholder tekster fra alle udvalgte år, og et af årene er forsynet med en uddybende tekst, der ledsages af et billede fra vores store billedsamling.
Kalenderen er i stort format - 40x30 cm - og med spiralryg. Kan købes hos byens boghandlere, i webshoppen og i Esbjerg Byhistoriske Arkivs læsesal.
Pris: 90 kr.
Husk: Vi har også julekort med lokale motiver fra Esbjerg og Ribe, og julenisser med påtrykte julesange.
Køb kalenderen her
|