Søndag den 1. december kl. 14.00: Søndagsmatiné: Jul i Esbjerg
Foredrag ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen i Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, Esbjerg.
Selv om Esbjerg er en ung by, har man også her skabt juletraditioner. Fra begyndelsen var man bagud i forhold til Ribe, der som købstad med gode forbindelse til Tyskland fik mange ideer til, hvordan julen kunne fejres. Først omkring 1904 fik vi det første juletræ i Esbjerg-området, men så kom der specielle ting som juletræ på Torvet og julebelysning i byen – noget som Handelsstandsforeningen kunne bidrage til. Således voksede der juletraditioner frem, hvoraf nogle stadig holdes i hævd og andre er gået i glemmebogen.
Foredraget, der er ledsaget af billeder, er arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet.
Billetpris: 75 kr. + gebyr.
Billedet taxa- og buschauffører, som beundrer det smukke juletræ på Torvet, ca. 1931.
Foto: EBA 61035-070.
Læs mere og køb billet her
|