Esbjerg Kommune logo
 
Nyhedsbrev fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv: Havnetur og ArkivNyt
 
Image
Havnetur i efterårsferien og nyeste udgave af ArkivNyt

I efterårsferien kan du komme med en tur på havnen før og nu. Først kan du tage med arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen på en nostalgisk tur med billeder og fortællinger fra en svunden tid. Herefter går turen i bus til havnens lukkede områder, hvor havneassistent Kurt Mathiasen fortæller om, hvad der sker på havnen her og nu.

Du kan også bruge efterårsferien på at læse den nyeste udgave af ArkivNyt. Her kan du bl.a. læse om EfB, som i juli fejrede 100 års fødselsdag.

For de hurtige er der få ledige billetter til Billedaften 80 i morgen aften.

Billedet viser fiskekuttere i havnen, 1957. 
Foto: Peder Kjær. EBA 96823-806.

Program - efterår 2024
En utrolig historie - og syn for sagen: Foredrag og bustur om havnen før og nu

Har du fulgt med i, hvad der sker på Esbjerg Havn for øjeblikket? Hvis ikke har du mulighed for en opdatering torsdag den 17. oktober om eftermiddag.

Det begynder i Samlingssalen i Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvor arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen fortæller den utrolige historie om Esbjerg og havnens udvikling. Den begynder i 1868, hvor Esbjerg var en bebyggelse på kun to gårde og tre huse med 23 indbyggere og fører os frem til i dag, hvor vi taler om Danmarks femte eller sjette største by.

Pr. bus og med en havneassistent Kurt Mathiasen som guide kører vi i anden halvdel af arrangementet i bus rundt på hele havnen og hører om og ser den livlige aktivitet, der er dernede.

Tid: Torsdag den 17. oktober kl. 12.30.
Mødested: Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Billetpris: 200 kr. + billetgebyr.


Køb billet her
Image
Image
ArkivNyt - september 2024

Årets efterårsudgave af arkivets digitale magasin Arkivnyt er udkommet.

I bladet kan du læse om Esbjerg Boldklub af 1898 og . Esbjerg Amatørklub, som i 1924 blev sammenlagt under navnet Esbjerg forenede Boldklubber. Læs om EfBs mere end 100-årige historie.

En anden populær sportsgren var cykelsport. Du kan læse om cykelløb i Esbjerg og om anlægget af cykelbanen ved Gl. Vardevej. 

Endelig kan du læse om havfiskeriet under besættelsen. Om fiskernes risikofyldte arbejde og om nogle fiskeskippere og fiskeres stigende indtjening i besættelsesårene. 

Billedet viser EfBs første førstehold, 1924.
Foto: EBA  66453-070. 


Læs ArkivNyt september 2024 her
Onsdag den 9. oktober kl. 19.30: Billedaften 80

Ét af arkivets populære arrangementer er billedaftenerne, der finder sted to gange i hvert halvår. På disse aftener vises billeder, hvor arkivet er kommet til kort med at finde svar på spørgsmål som hvor er billedet taget, hvad ser vi, hvornår er billedet taget. Det plejer at afføde megen snak og mange kommentarer, så en kaffepause med wienerbrød er hårdt til trængt.

Vi ser omkring 150-175 billeder pr. gang, og de er typisk fra perioden 1952-1968.

Billetpris: 40 kr. + gebyr.

Billedet er fra en tidligere Billedaften. Det viser blokfløjteundervisning på Danmarksgades Skole med lærer H. Thorning ved klaveret.
Foto: Paul Bølling. EBA 79821-008.


Læs mere og køb billet her
Image
 
 

Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Torvegade 47
6700  Esbjerg

Hjemmeside

Afmeld nyhedsbrev
 
 
 
 
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Afmeld nyhedsbrev