ArkivNyt - marts 2024
Årets første udgave af arkivets digitale magasin Arkivnyt er udkommet.
I bladet kan du læse om en købmand N. A. Frederiksen, Nørregade 65, og hans familie. Under besættelsen var N. A. Frederiksen indtil sin død i 1941 markant i sine holdninger mod besættelsesmagten, og efter hans død indtog hans enke og tre børn nøgleroller i Esbjergs modstandsbevægelse.
Du kan læse en artikel af Søren N. Sørensen, om soldatertid i Esbjerg 1955-1957.
Pensioneret lekter Aage Elvig fortæller om, hvordan han og hans nu afdøde hustru Kirsten, som unge, nyuddannede gymnasielærere, blev ansat på Esbjerg Statsskole i 1964.
Endelig fortsætter Peter Bak artikelrækken om kvindelige byrådsmedlemmer med en artikel om Birgit Petersen, som var socialdemokratisk byrådsmedlem 1981-1998.
På billedet ses købmandsfamilien Marie og Niels Andreas Frederiksen med børnene Anker, Ruth og Esther i lejligheden, Nørregade 65, ca. 1925.
Foto: EBA 90398-070.
Læs nyeste udgave af ArkivNyt marts 2024 her
|